Der finde mange forskellige typer træ, der bliver brugt til at lave brænde. Hos Skov & Træ har vi primært valgt kun at producere brænde med de bedste træsorter; Bøg, Ask og Eg samt Gran. Granbrænde er mest beregnet til at bruge i brændefyr og masseovne, der kan udnytte en kortere, men mere intense afbrænding. Nederst på siden her, er der en oversigt over hvor meget “energi” der er i de enkelte træarter.
Køb altid brænde i god tid og husk at brænde tørrer hurtigere i luftige omgivelser og under tag.
Brænde fældet om vinteren, hvor træet har et lavt indhold af vand, gør det lettere at tørre, når du køber frisk brænde. Derfor er det bedst at købe det i vintermånederne og ikke for sent på foråret.
Så snart vi har kørt vores brænde hjem fra skoven, bliver det flækket og savet. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vandet er længere tid om at fordampe, ud gennem træets bark.
Brændet lagres bedst under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges. Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen, hvilket kan risikere at skabe skimmel på brændet.
Efter en sommer udendørs, er brændets vandindhold tæt på 20 % afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.
Tørt brænde altid har godt af at blive taget ind i stuetemperatur en uge før det skal bruges, da luftfugtigheden om vinteren kan variere og derved lave en fugtig overflade på brændet.
Vi levere vores brænde løst aftippet og angivet i skovrummeter.
Stablet brænde måles i rummeter. Én rummeter savet og flækket brænde er den mængde træ som kan være i en stabel på 1x 1 x 1 meter.
Den brugte omregningsfaktor for Skovrummeter til rummeter er 0,7 og det svarer til, at 5 skovrummeter savet og flækket brænde i 30-33 cm. længde, fylder 3,2 – 3,5 stablet rummeter.
Træart | Rumtæthed(kg tørstof/m3) | Kløvelighed |
---|---|---|
Bøg | 580 | 3 |
Eg | 570 | 2 |
Ask | 570 | 3 |
Elm | 565 | 4 |
Birk | 540 | 4 |
Ahorn | 500 | 3 |
Bjergfyr | 490 | 4 |
Pil | 460 | 2 |
El | 440 | 2 |
Skovfyr | 430 | 2 |
Lind | 420 | 2 |
Gran og poppel | 370 | 1 |